29/04/2013

Strik der gør mig glad

Resten af blogland har sikkert opdaget Pickles.no for længe siden, men blev lige så begejstret da jeg opdagede siden at jeg bare blev nødt til at dele min glæde med nogen. Pickles er to norske piger som laver fine fine opskrifter og sælger dem + lækkert garn i deres lille webshop. Når man køber blade med opskrifter her i DK syntes jeg desværre sjældent at opskrifterne lever op til mine krav. Pasformen er ofte for konet efter min smag, og det samme kan man nok i virkeligheden sige om designet. Jeg savner mere strik der er up to date og også gerne foran date. Derfor bliver jeg altid ekstra glad når jeg falder over nogen der laver noget jeg kan se mig selv i.

Lige et par favoritter:


Boyflettgenser


Tett-i-flett-genser -  S/M (L/XL)


Lavendelkåpe S-M (L-XL)

Der er endnu flere fine børneopskrifter. Rent slaraffenland for en knit chick som mig. Det bedste er at opskrifterne findes gratis i en størrelse, hvis man skal bruge en anden kan den erhverves på Pickles shoppen. 

WHAT I LOVE: at opdage nyt skønt strik!

27/04/2013

Buksetrold

Når man er så heldig at blive mor til en lille guldklump, så opdager man virkeligt hvor hurtigt sådan noget guld bare vokser og vokser. Det er altså ikke mange uger siden at jeg ikke kunne lukke skufferne i guldklumpens kommode og blev enig med mig selv om at nu skulle der vist skrues ned for tøj indkøb til den lille. Men vupti, så strammer de der bodyer i str. 80 lige lidt for meget og alle buskerne er blevet til knickers. Godt man er den heldige ejer af en symaskine samt overlocker.
Det der her ligner grå bukser, er syet af genbrugsstof med hanefjedsmønster, det andet par er i babyfløjl med stjerner fra Stof2000. Sidst men ikke mindst har jeg produceret leggins. 3 par indtil videre. Her dog kun billede af versionen med stjerner (Jersey fra Stof2000 igen. Løb lige ind i et lille resteudsalg den anden dag og svag som jeg er kan jeg jo ikke gå forbi det). Syntes bare min guldklump ser så cute ud med et par leggins og en stor trøje på. 



WHAT I LOVE: En næsten tom kommode der bare skal fyldes op med nyt/hjemmesyet/brugt tøj.

24/04/2013

Strik og pil op

Med inspiration fra en af mine yndlings blogs, Frøkenen og baronen, havde jeg tænkt at lave en mini strikke føljeton på det lyseblå strikke projekt. Måske bliver det en meget kort føljeton, da de der babybluser kan være ret hurtige at strikke. Men nu prøver jeg:
På trods af strikkeprøver har strikketøjet drillet en del. Så jeg er nok begyndt og har pillet op igen 3-4 gange før det begyndte at se rigtigt ud. Derfor har jeg desværre også været nødsaget til at finde en anden opskrift til det lyseblå uldgarn. Men det er stadig en sweater med rundt bærestykke og fint mønster. Denne gang er opskriften fra SandnesGarn 1007 barn.
Trods bøvlet er der da nu strikket kroppen op til ærmerne og det ene ærme er så småt startet op.



Kom tilfældigvis forbi en  genbrugsbutik idag og der var bid. 2 store stykker jersey. Farverne på billedet er blevet meget mystiske. Den gule er meget mere klar og ja.. gul. Den grønne er også mere grøn i virkeligheden. Tænker at stykkerne skal blive til bluser eller lignende til den lille.


Faldt også over et sødt baby sengesæt med lyserøde bamser samt et pænt stykke rød bomulds stof med hvide prikker.


WHAT I LOVE: Når tingene endeligt lykkeds

19/04/2013

Favoritter i strikke/hækle biblioteket

Krea biblioteket i det lille hjem fylder efterhånden en god del. Jeg har bare en indre trang til at eje alle bøger der står strik eller hækling på. Det er ikke altid de bliver brugt, men elsker bare at kigge i dem og planlægge hvad jeg godt kunne tænke mig at strikke eller hækle engang. Her følger en liste over mine absolutte favoritter og mest brugte bøger fra mit private bibliotek.

"Babystrik på pinde 3" af Lene Holme Samsøe
Nyeste skud på stammen. Har allerede strikket to modeller og der er virkeligt mange smukke pigemodeller i bogen som jeg helt sikkert skal have på pindende engang.

Babystrik på Pinde 3

Flere fine babymodeller str. 0-18 mdr. Elsker titlen. Der ligger virkeligt meget kærlighed i sådan et stykke strik for mit vedkommende i hvert fald. Fra dette hæfte har jeg både strikket bluse og vest.

cover

Har endnu ikke strikket nogle af disse modeller, men elsker konceptet i bogen med at hver model er inspireret ud fra et årti i 1900 tallet. 

cover

Som resten af Danmark så elsker jeg at følge med hos bonderøven og hans lille familie. Ikke fordi det der landliv siger mig så meget, men programmet giver bare sådan en hyggelig stemning og børnene er ikke til at stå for. Ikke mindst så er der alt det skønne hjemmestrik de går i. Fru bonderøv har skrevet denne skønne bog med alt fra strikke opskrifter og symønstre til lysdypperi. Elsker mest bogen for den stemning man kommer i. Theresa har illustreret den så fint og man har bare lyst til at gå igang med samtlige projekter!

cover

Har hæklet en hel del af de der dyr inden jeg gik på barsel og lige i starten af min barsel. De har bare så fine udtryk.

Hæklede dyr af Maja Hansen, ISBN 9788764105858

cover

Samtale/foto/strikke-bog. Her finder man de vilde projekter der stikker lidt i en anden retning end alle de andre. Lige mig. 7 strikke damer sat sammen med 7 danske kunstnere/designere. Elsker bare at kigge i den og måske jeg også snart skulle få læst de der samtaler i bogen... 

cover

Elsker Helga Isagers strikke design og garn! Skønne bøger hun producerer altså. Så smukke billeder. Har strikket både vest og tørklæde fra denne og har planer om meget mere...


Bare et lille udsnit af hvad der står på hylden. Hvis der skal udvides yderligere ønsker jeg mig





WHAT I LOVE: At være strikkebogorm!

17/04/2013

Baby strik, babystrik og babystrik

I mit indlæg om ny babystrikke litteratur viste jeg 2 projekter frem som jeg var igang med. De er nu begge strikket færdig. I den lokale genbrugsbutik fandt jeg knapper. 4 kr. for 11 stk. Billigere bliver det bare ikke og de passer perfekt.



Men jeg bliver jo rastløs hvis jeg ikke konstant har et strikkeprojekt til at ligge i tasken, så næste projekt babystrik er allerede startet op. Jeg forsøger pt. at få brugt lidt af alt det garn jeg har til at ligge, istedet for at købe alt for meget nyt. Det går sådan set ok (bortset fra de gange hvor jeg liiiige finder fint uld eller bomuldsgarn til billige penge i genbrugsbutikkerne. Sådan noget kan jeg bare ikke sige nej til.) Men derfor er næste projekt også af garn fra gemmerne. Købte en masse lyseblå og lidt hvid jumper wool fra Patons på et loppemarked sidste år. Nu skal det trylles om til en Nordisk sweater til min lille lækkermås. Lyseblå med rent hvidt mønster bliver det. Jeg er stadig rookie ud i det der mønsterstrik, så er spændt på hvordan det vil gå når jeg skal igang med det i det her tynde garn.


WHAT I LOVE: At starte nye strikke projekter op.

12/04/2013

Jeg gad godt...

... at hækle et par short. Var idag forbi h & m hvor jeg faldt over de fineste hæklede shorts. Har ledt og ledt efter en opskrift på det store internet, men er ikke rigtigt lykkedes at finde en jeg kunne lide endnu.


Måske jeg bare skal hækle en nederdel i stedet. Men at finde en opskrift jeg kunne lide på en pæn nederdel, var heller ikke nemt. Stødte dog ind i den fransk blog Crochet Plaisir med en hel stribe af hækleopskrifter på søde shorts og nederdele. Min næste udfordring er så at forstå de der opskrifter. Jeg har fået google til at oversætte siden, men mit største problem er at opskrifterne egentligt mere består i tegninger. Jeg aner ikke hvad tegnene betyder og er ikke lige sikker på hvordan man finder ud af det. Men må vel til at google noget mere.

nederdel 1.


WHAT I LOVE: at blive inspireret til nye projekter.

10/04/2013

Blogtræf #3: Goodie goodie goodiebag!

Intet blogtræf uden goodiebags. Yepii! Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ELSKER gaver! Store som små, hjemmelavede som købte, billige som dyre, med eller uden årsag. Og så får man lige sådan en ordentlig gavepose indeholdende:

Børnebøger fra Libero.


Puslespil fra yndlings Sebra. knægten har ikke helt forstået konceptet endnu, men han syntes det var utroligt sjovt at tømme æsken og smide rundt med dem.


Bogstavkort fra ABC Leg.


Notesbog og små fine strømper fra Holly's.


Drikkedunksting fra Name it.


Gaver til mor; hårspænde fra by Weinreich,  produkter fra Badeanstalten og billigvoks.dk.


Dejlig neon pink hårelastikker.


Pt. mit yndlingsblad: Cover kids.


Indkøbsnet i lange baner fra Lille figaro, Molo, Sebra og Holly's.


Og fine sko i strik (elsker alt i strik!) fra byKier.


Ud over alt dette var der gavekort fra Norlie, Lille Figaro og MarMar Copenhagen, har allerede brugt det ene. Sidst men ikke mindst var jeg så heldig at vinde produkter fra Ezzence. Gevinsten skulle gerne komme med posten, så glæder mig til ham postmanden kommer forbi.

Goodiebags er bare en pisse god opfindelse altså!

WHAT I LOVE: Gaver gaver gaver (jeg er et barn, I know!).

P.S. Hvis nogen skulle være I tvivl, så er det et sponsoreret indlæg

08/04/2013

Blogtræf #2: Norlie og byKier

Blogtræffet igår var i samarbejde med Norlie og byKier. Susanne, konsulent fra Norlie, startede ud med at fremvise S/S kollektionen og så var der ellers rig mulighed for at mærke og nærstudere de lækre produkter.


Det er virkelig skøn kvalitet og jeg er fuldstændigt pjattet med detaljerne. Desvære er drenge kollektionen lidt for pæn til min smag (og pt. kan skufferne i Vilfreds kommode ikke lukkes, fordi han simpelthen har så meget tøj), så der kom ikke noget med hjem denne gang. Havde jeg til gengæld været mor til en pige, var jeg nok kommet fattig hjem fra den jyske hede. 


Billederne er lånt fra Norlies hjemmeside.

Lone Kier fra byKier præsenterede efterfølgende hendes lækre lækre produkter. Jeg er totalt solgt! Hvis min guldklump kunne gå havde jeg allerede fyldt indkøbskurven. Alt er i skind, alt er i smukt design og der er tænkt på at de skal være gode for børnenes fødder. Kan man bede om mere?



Den her sko skal i hvert fald hjem hos os og bo så snart min lille Vilfred har besluttet sig for at han vil op og gå.

WHAT I LOVE: Smukke produkter i lækker kvalitet.

07/04/2013

Blogtræf #1: Hæklede værtindegaver

Idag var dagen hvor Louise var til sit første blog træf. Arrangementet var for bloggere med børn i jylland og i samarbejde med Norlie og byKier. Dejligt at der også sker lidt på den front herovre.
Ihh hvor var jeg spændt på at møde både bloggere som man har fulgt og bloggere som jeg ikke har hørt om før. Det var Lou fra Golden Ghetto, Marina fra cand.mor og Stinne fra Hurlumhej og Krudtugler der havde lagt det store arbejde i at arrangere og lave goodiebags. Det skal de da have en klapsalve og en lille værtindegave for.


Når det nu var et blogtræf med det at have børn i fokus, så skulle det jo næsten være en lækker lille ting til de kære små. Hæklenålen blev sat i sving og jeg fik hæklet disse skønne smække. Hagesmækkerne er hæklet efter min egen opskrift. Elsker de der farvesammensætninger, især de tøssede udgaver. 

Mere om blogtræf senere...

WHAT I LOVE: At møde skønne damer fra blogland.

04/04/2013

Babystuff

Nogen jeg kender skal snart have baby. Jubii!! Så skal der jo et puslebord til. De har købt et brugt til at hænge på væggen, men betrækket på puslepuden var desværre i stykker. Så er det jo godt at jeg er sådan en der godt kan sy. Stoffet er noget voksdug fra Jysk.



Det gamle betræk var heldigvis ikke helt itu, så istedet for at kyle det ud har jeg genbrugt det til et par spisesmække.


WHAT I LOVE: Baby forberedelser.

02/04/2013

Ny babystrikke litteratur

Egentligt har jeg lavet en aftale med mig selv om lige at holde en pause med investeringerne i strikke/hækle/krea litteratur. Hjemmeblioteket har efterhånden en pæn størrelse, og det er svært overhovedet at få brugt alle de dejlige bøger. Samtidig er der også så meget godt at finde på nettet. Så aftalen hed at nu skulle jeg bruge noget af det jeg har til at stå. Meeeen... Nogen gange falder man bare over guld: "Babystrik på pinde 3" af Lene Holm Samsøe.


Desuden har jeg jo en lille dreng som vokser, så hvis jeg skulle nå at få brugt nogle af disse skønne opskrifter til ham, så skulle det jo være nu, da opskrifterne kun går til 24 mdr. Jeg har da også allerede brugt bogen flittigt. Rilletrøje med hulsnoninger er kommet af pindende og mangler kun knapper. Nu strikkes der på Viggo vesten. begge er i bomuldsgarn fra det private lager.


WHAT I LOVE: Ny litteratur i mit strikke/hækle/krea bibliotek!