29/01/2013

1 års fødselsdag

Den lilles første år er blevet fejret med skæg og brunch...


Han var fint klædt på i islænder og hagesmæk.


WHAT I LOVE: at glæde sig over hvor meget der kan ske på 1 år.

25/01/2013

Så mange projekter og så lidt tid

Mit hoved er ved at sprænges af projekter og ideer som jeg har lyst til at gå igang med. Drømmer lige lidt om en verden med flere timer i døgnet.

Hvis døgnet havde flere timer ville jeg...

... hækle det her granny-stripe tæppe i en str. 150 * 180 cm.


... hækle en pude i det her mønster.


... strikke endnu en islænder i disse farver.


... hækle et rundt tæppe i Zpaghettie...






... hækle en elg alla denne her:


Desuden gad jeg godt...

... at få skabt lidt orden i mit kaos af et arbejdsværelse.
... lærer det der patchwork.
... sy en masse mere tøj til den lille.

Det er vist godt jeg har fået nye Clover hæklenåle med alle de hækleprojekter på listen.

WHAT I LOVE: Det der med at kede sig... det gør jeg ikke.

20/01/2013

Stoppet ud med vat

Den lille har fået en ny legekammerat. En lille hval, stærkt inspireret af Ferm. Lidt mere firkantet i hovedet end jeg lige havde tænkt mig, men her må der også godt være plads til de firkantede typer.


Nu er det jo Upcycling January, så hele hvalen er lavet af rest materialer og fyldet er genbrug. Lærte nemlig et godt trick af min mor engang. Istedet for at købe nyt fyld, så køber jeg store bamser i genbrugsbutikkerne, slagter dem og transplantere deres indhold ind i nye kreationer.

WHAT I LOVE: Nye venner i den lilles bamse slæng.

17/01/2013

Mere Upcycling

Projekt Upcycling January går strygende. P.t. er det mest den lille der får noget ud af det.  Får dog mest brugt stofrester og ikke så meget gammelt tøj, men så længe jeg bare får brugt noget af alt det jeg har liggende og ikke køber nyt... Igen... 

Bluse i gammel, plettet gul t-shirt og rød-brun cardigan. Buks i rest stof og denim lapper.




Ja der gik lidt selv sving i den da jeg først fik begyndt på de der bluser. Det er så lang tid siden at jeg købte den stribede jersey, så jeg kan ikke engang huske hvornår det var. Den blå rib købte jeg på en genbrugstur i foråret. Det blev også til en lille natdragt i samme farvesammensætning.


WHAT I LOVE: At sy babybluser med raglan ærmer apparently.

14/01/2013

Islænder i genbrugsgarn

Nu er mit rombe projekt jo afsluttet som ellers var det jeg sad med i hænderne foran tv'et. Så nu mangler jeg et nyt "tv-projekt". Jeg bliver virkeligt rastløs hvis jeg skal sidde foran fjernsynet uden noget arbejde i hænderne. 
Jeg fik da nogle dage til at gå med en islænder til lillemanden. I november måned fandt jeg noget gråt og sort uldgarn i en genbrugsbutik, har bare manglet en opskrift der passede til. Så er det jo godt man har google, for jeg fandt en opskrift på den helt rigtige islænder i lige det garn jeg havde købt: Léttlopi. Hvad bedre var at det antal nøgler jeg havde lige passede med hvad der skulle bruges. Hvor heldig er det tilladt at være? (Det viser sig så at de to af nøglerne er en noget tykkere kvalitet end resten, så helt så heldig var jeg alligevel ikke, men jeg tror lillemand er ligeglad). Opskriften er fra en islandsk side men er heldigvis på engelsk.


Tror jeg skal strikke en mere. Jeg er ellers ret meget nybegynder i det der med at strikke mønster i farver. Maskerne bliver som regel meget ujævne og trådene bagpå bliver enten for stramme eller løse. Men det gik egentligt ok i den her model og så var den sjov at strikke.

WHAT I LOVE: Islændere.

12/01/2013

Skæg fødselsdag

Vores lillemand fylder snart det første år, så i denne uge har vi sendt invitationer ud til en skæg fødselsdag (hø hø).



Inspiration til invitationer og tema fandt jeg på pinterest. Efterfølgende gik jeg amok i skæg i den lokale tiger butik.

WHAT I LOVE: Tema fester.

10/01/2013

Ups...

Projekt Upcycling January er for mit vedkommende allerede smuttet lidt. Måtte jo ikke købe nye materialer... Min dårlige undskyldning er at  det jo er købt i genneren og så tæller det ikke helt... Det er jo ikke nyt... 

Hvad der kom med mig hjem var:
Et blåt betræk af en art - gemmer det nok til et par yndige pige bukser (ja jeg er allerede ved at opbygge et lille lager af fine pigestoffer til hvis jeg nu engang skulle være så heldig at få en pige)

En brun rest - faldt bare for det.

Et stykke uld med hanefjedsmønster - måske bukser til lillemanden...?

Total lækker retrodug - Så lang og så bred at der kan blive til mange fine børnekjoler.


Den første retro kjole er allerede blevet klippet og syet af dugen. Håber Kamillas piger får glæde af den.


WHAT I LOVE: at nogens kasserede dug kan blive til guld for andre.

08/01/2013

Rombe finito!

55 hvide romber, 55 sorte romber, 45 hele grå romber, 9 grå trekanter, 10 halve grå romber og 2 kvarte grå romber senere...


Den sidste neonfarvede tråd blev hæftet onsdag i sidste uge. Jeg startede den 5. november, så det har taget mig lige knap 2 måneder at hækle tæppet. Romberne tog sådan set kun 3-4 uger at hækle, syntes det tunge arbejde var at skulle sy de mange mange romber sammen. Men hvor er det bare tilfredsstillende at have et færdigt tæppe til at ligge og pynte på sofaen og lune om benene.

Opskriften på rombetæppet fandt jeg på Pescnos Frirum. Opskriften på halve, kvarte og trekanter har jeg selv lagt op.

WHAT I LOVE: At nyde resultatet af sit arbejde.

02/01/2013

Om kjoler og planer for januar

Når jeg nu ikke selv har nogen pige, så er det jo dejligt at kende nogen med en skøn lille pige som man kan sy kjoler og nederdele til. 


Stjernekjole i babyfløjl.


Og af resterne kunne der lige blive til en lille nederdel.


Nederdele af genbrugsstof.


Og apropos genbrugsstof, så har Motherblogger i januar måned sat en udfordring igang der går på kun at sy af de materialer man allerede har, som eksempelvis aflagt tøj og stof som man i forvejen har liggende. Jeg prøver at hoppe med på udfordringen. Har nemlig en stor sæk med tøj til at stå som egentligt var på vej i genneren (og så bestyrer jeg samtidig et stoflager der på nuværende tidspunkt er fuldstændigt overfyldt).

ROMBE UPDATE: ALLE romber er nu syet sammen til ét stort skønt og dejligt varmt tæppe, ALLE ender er hæftet, og den hæklede neon kant er påbegyndt.

WHAT I LOVE: At tænke på hvor meget fint pigetøj der skal sys hvis jeg engang får en pige.