Egentligt har jeg lavet en aftale med mig selv om lige at holde en pause med investeringerne i strikke/hækle/krea litteratur. Hjemmeblioteket har efterhånden en pæn størrelse, og det er svært overhovedet at få brugt alle de dejlige bøger. Samtidig er der også så meget godt at finde på nettet. Så aftalen hed at nu skulle jeg bruge noget af det jeg har til at stå. Meeeen... Nogen gange falder man bare over guld: "Babystrik på pinde 3" af Lene Holm Samsøe.
Desuden har jeg jo en lille dreng som vokser, så hvis jeg skulle nå at få brugt nogle af disse skønne opskrifter til ham, så skulle det jo være nu, da opskrifterne kun går til 24 mdr. Jeg har da også allerede brugt bogen flittigt. Rilletrøje med hulsnoninger er kommet af pindende og mangler kun knapper. Nu strikkes der på Viggo vesten. begge er i bomuldsgarn fra det private lager.
WHAT I LOVE: Ny litteratur i mit strikke/hækle/krea bibliotek!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar