27/02/2013

Kobber lamper

For tiden går jeg og drømmer om en ny lampe i stuen. Har spottet en retro version i den lokale genbrug, men har ikke helt fået min kære mand med på ideen endnu. Måske det skal være en af disse istedet.


Kilde: Gosto




Kilde. Curated


Kilde: Pinterest

WHAT I LOVE: at drømme om fine ting.

24/02/2013

Looove...

Valentines dag lavede Mette fra Farmofabrikken et indlæg om hæklede hjerter. Når jeg nu alligevel havde nogle rester bomuldsgarn i lyserøde nuancer, så måtte jeg jo lige afprøve opskriften på "Skinny hearts".


Er helt pjattet med dem, og de tager kun en aften at hækle. Jeg hæklede dem i almindeligt bomuldsgarn på en nål 2,5, så mine hjerter er ikke blevet lige så store som dem i opskriften. Men jeg kan nu også bedre lide denne størrelse. De passer lige perfekt til at hænge på et juletræ (Kan man begynde at overveje julepynten for tidligt?).

WHAT I LOVE: At få ryddet ud i de små garnrester.

20/02/2013

Hæklet fodbold opskrift

Der kunne knap nok ses 2 streger på graviditetstesten før jeg var igang med diverse krea-baby-projekter. Kunne virkeligt være en udfordring at bortforklare at man konstant var igang med at strikke en babytrøje, hækle en hagesmæk eller et blødt babytæppe. Så lige pludseligt havde jeg utroligt mange veninder ingen kendte til, som ventede sig.
Et af de projekter der var længe færdige inden lillemanden ankom var denne hæklede fodbold.


UPDATE: Opskriften skulle være rettet nu. Massere af taknemlig credit til Elin som har været så sød at sende mig hendes version af opskriften.

Den er hæklet af 20 hvide sekskanter og 12 sorte femkanter.

Nål: 3 eller 3,5
Garn: bomuldsgarn

Sekskant:

Slå 2 lm. op
1. omg.: hækl 6 hstm i første m. Slut med 1 lm i første m, 1 lm. (6)
2. omg.: hækl 3. hstm. i hver m. Slut med 1 lm i første m, 1 lm. (18)
3. omg.: *hækl 1 hstm i de første 2 m og 3 hstm i næste* fortsæt *-*. Slut med 1 lm i første m, 1 lm. (30)
4. omg.: * hækl 1 hstm i de første 4 m og 3 hstm i næste * fortsæt *-*. Slut med 1 lm i første m, 1 lm. (42)
5. omg.: *hækl 1 hstm i de første 6 m og 3 hstm i næste* Fortsæt *-*. Slut med 1 lm i første m, 1 lm. (54)


Femkant:

Slå 2 lm op
1 omg.: hækl 10 hstm i første lm. Slut med 1 lm i første m, 1 lm. (10)
2. omg.: *hækl 1 hstm i første og 3 hstm i næste.* Fortsæt *-*. Slut med 1 lm i første m, 1 lm.(20)
3. omg.: * hækl 1 hstm i de første 3 m og 3 hstm i næste.* fortsæt *-*. Slut med 1 lm i første m, 1 lm. (30)
4. omg.: * hækl 1 hstm de første 5 m og 3 hstm i næste*. fortsæt *-*. Slut med 1 lm i første m, 1 lm. (40)

Nedenfor ses hvordan fodbolden bliver syet sammen. 


Billedet er lånt af Crochetbug.

WHAT I LOVE: at bygge rede.

16/02/2013

Ugleven til baby-prinsesse

Længe har jeg glædet mig til idag, for jeg skal nemlig hen og byde en lille prinsesse velkommen til verden. Hvis der er noget jeg er fuldstændig pjattet med, så er det bitte små næsten nye bebser! 
Selvfølgelig medbringer jeg hjemmelavede gaver. Denne gang i form af en lille ugleven:


Og hæklet top/tunika - alt efter hvilken størrelse man putter på bebs:



Opskriften er fra et hæfte der fulgte med Hendes Verden i sommers. Et genialt hæfte med rigtig mange fine strikkede og hæklede baby projekter.

WHAT I LOVE: BABY!

14/02/2013

Tapet træer DIY

Da den lilles værelse skulle indrettes havde jeg virkeligt svært ved at finde et tapet som jeg var 100 % tilfreds med. Så det endte med at min svigermor og jeg kastede os ud i at customize noget vægpynt til den lille:


For et par år siden, da jeg var i sommerhus, var jeg så heldig at støde på en lille selvbetjenings butik med brugte bøger. I butikken var der også et ordentligt lager af gamle retro tapetruller til en flad 20'er stykket. Idag fortryder jeg en milliard gange at jeg kun købte 3 ruller. Men nu er de 2 af rullerne blevet taget i brug. En med orange blomster og en med grønne.



Fremgangsmåden er rimeligt simpel.

#1 Tegn den ønskede figur op på bagsiden af tapetet (HUSK det bliver spejlvendt når det kommer op på væggen)

#2 Klip figuren ud af tapetet.

#3 Kom godt med tapetklister på bagsiden af tapetet.

#4 Placer først trækronen på væggen. Efterfølgende sættes stammen op. Start fra bunden og glat langsomt ud.

#5 Gå figuren efter og put evt. ekstra tapetklister på hvis det er steder den mangler.

#6 Sæt dig ned og nyd dit lille værk.



WHAT I LOVE: Træer hvor bladende bare aldrig falder af!

08/02/2013

En hæklet elg flytter ind

Et enkelt punkt på min liste kan nu krydses af:




På trods af dens store størrelse (60 cm) var den ret hurtig at hækle. Elgen er hæklet på en nål 4 efter en opskrift i Burda style nr. 12 2010. Faldt også lige over et meget lignende opskrift hos Stof & Stil. Har hæklet kroppen i en tråd hvid og en tråd lysebrun bomuldsgarn fra de kære Søstre så den er blevet fint meleret. Overvejede også om mulen skulle have været ensfarvet mørkebrun eller lysebrun, men da var jeg færdig med at hækle hovedet, og er egentligt også blevet ret godt tilfreds med resultatet. Glæder mig til at se alle de gode lege den skal deltage i i fremtiden.

WHAT I LOVE: alle de muligheder man har når man selv hækler.

03/02/2013

Trekanter, halve og kvarte

Elsker virkeligt mit nye tæppe! Det er både dejligt lunt og samtidig en fryd for øjet. Så dejligt at Pernille på Pescno har delt opskriften og inspireret mig til at hækle rombe tæppet.

På forespørgsel kommer her opskrifter på trekanter, halve og kvarte romber.

Trekanter
Efter hver række vendes med en lm.

1. rk.: 2 lm.
2. rk.: 1 fm.
3. rk.: 2 fm i m.
4. rk.: 1 fm i m, 2 fm i sidste m.
5. rk.: 1 fm i hver m, 2 fm i sidste m.

5. række gentages til der er 20 m i alt. Bryd garnet og luk af.


Halve romber
Efter hver række vendes med en lm.

1. rk.: 2 lm.
2. rk.: 1 fm.
3. rk.: 2 fm i m.
4. rk.: 1 fm i m, 2 fm i sidste m.
5. rk.: 1 fm i hver m.
6. rk.: 1 fm i m, 2 fm i sidste m.

Fortsæt med at tage 2 m ud i sidste m på hveranden omgang til der er 10 m i alt. Herefter tages der ind i slutningen på hveranden omgang. Bryd garnet og luk af.


Kvarte romber
Efter hver række vendes med en lm.

1. rk.: 2 lm.
2. rk.: 1 fm.
3. rk.: 2 fm i m.
4. rk.: 1 fm i m, 2 fm i sidste m.
5. rk.: 1 fm i hver m.
6. rk.: 1 fm i m, 2 fm i sidste m.

Fortsæt med at tage 2 m ud i sidste m på hver 2. omgang til der er 10 m i alt. Bryd garnet og luk af.


WHAT I LOVE: At nyde resultatet af et stort arbejde igen og igen.