10.12.2013

Have a HAMA christmas



Julepynten breder sig lige så stille herhjemme. Nu har den også bevæget sig udenfor i form af et hama stjerne ophæng. De fine stjerner er lavet i pink, sort og gennemsigtige perler. De er hængt op i en lyserød murersnor. For at være sikker på at kunne få murer snoren igennem stjernerne, undlod jeg at putte en enkelt perle i hver stjerne. Den fine pink farve lyser virkeligt op i det grå vejr vi har for tiden. 
 



WHAT I LOVE: Pink Christmas.

04.12.2013

Hama adventskrans

Personligt er jeg fan af enkle og nemme adventskranse. Dette år blev jeg inspireret af den svenske blog Trendenser (via Pinterest). Her er der brugt gamle glas flasker , malet et tal, stukket et lys i og afsluttet med en lille snor. Enkelt, hurtigt, nemt og ikke mindst smukt!


Så nu er gamle flasker fundet frem og købt i genneren. I min flaske-adventskrans-fortolkning har jeg istedet for maling, fundet hama perlerne frem og lavet tallene 1-4 i neonpink hama perler. De er klistret fast med klar tape. 



Kan dog ikke helt beslutte mig for om flaskerne bare skal stå for sig selv, eller om de skal stå på det her kobber fad som jeg tidligere i år købte på et loppemarked.


WHAT I LOVE: Nedtællingen til den 24. december.

29.11.2013

Pimp din stikkontakt

Så gik det også ud over køkkenets stikkontakter. Mit hama-anfald. Har fået ideen fra bloggen Lykkedyret. Desværre er det kun i køkkenet vi har stikkontakter der har en god form til hama-pynt. Ellers var det nok også gået ud over resten af huset. Begynder så småt at løbe tør for perler. Må vist snart finde mig en god hama-pusher.
Hullet i midten er lavet lige et par millimeter mindre end selve stikkontakten, men perlepladerne kan lige presses på. På den aflange plade lavede jeg dog hullet en perlerække større i længden. Så smutter den lige så fint på, og man kan alligevel ikke se den lille sprække under stikkontakten.




Nu bliver man lige pludselig glad i låget og får smil på læben når man skal tænde og slukke lyset. 

WHAT I LOVE: Smukke stikkontakter.

24.11.2013

Instagram

Endeligt er jeg også med på Instagram. Jeg er indehaver af en windows phone, så det har desværre ikke været muligt før. Men jeg elsker at være igang og at følge mange andre derinde. Følg mig på: lowosko. Mine første 3 dage på Insta:





WHAT I LOVE: Billeddokumentation.

21.11.2013

Hama snefnug

Siden jeg var til kreative dage har jeg brugt ret mange timer med mine nyindkøbte perleplader. Lige så mange timer har jeg vist også brugt på Pinterest for at finde inspiration. Hvordan kunne jeg lige glemme alt det fede ved Hama perler?





Indtil nu står mine Hama kreationer dog mest i juletidens tegn. En hel snestorm af snefnug er det efterhånden blevet til. Alle lavet på den sekskantede plade. Skulle vist også have anskaffet mig den runde plade, så der havde været flere muligheder.  Nu pynter alle mine fnug så fint i stuevindet, og Vilfred elsker at se dem dreje rundt. Ih hvor er det skønt at opleve de små glæder i livet sammen med sit barn.

WHAT I LOVE: Snefnug man selv kan lave.

18.11.2013

Julesok hækleopskrift

Julerierne er allerede godt igang for mit vedkommende. I år har jeg lavet pakkekalender til den lille. Elsker bare at gå og finde små pakker til ham. Gaverne skal selvfølgelig afleveres til ham på en fin måde hver dag. Derfor har jeg hæklet en julesok til ham. Jeg kunne ikke finde en opskrift der passede lige til det jeg havde i tankerne, så jeg tog udgangspunkt i en engelsk hækleopskrift på en julesok, og gav den nogle lidt andre dimensioner.


Opskrift
Garn: Tusindfryds hverdagsuld eller noget tilsvarende i 2 farver + kontrast farve.
Løbelængde: 50 g 150 m
Hæklenål: 4,5 mm
Hæklefasthed: 18 fm * 23 rækker = 10 * 10 cm

Ben:
Start med den mørkegrå og skift farve på hver 4. række.
Slå 66 lm op plus 1 lm til at vende på.
Rk. 1-56: hækle 66 fm, 1 lm, vend.
Luk af.

Hæl:
Start i m 50.
Rk. 1: 17 fm, træk den anden ende om så begge sider mødes, hækl 16 fm på denne side, 1 lm, vend (33 m).
Rk. 2: 22 fm, 1 lm, vend.
Rk. 3: 11 fm, 1 lm, vend.
Rk. 4: 11 fm, 1 fm i rækken under, 1 lm, vend (12).
Rk.5-25: gentag række 4, men forøg fm antallet med 1 m på hver række.
Luk af på sidste række.

Fod:
Start i m 17 på hælen.
Rk. 1: 2fmsm, 14 fm, 2fmsm 3 gange, 23 fm, 2 fmsm 3 gange, 13 fm, 2fmsm, 1 km i første m, 1 lm, vend (58 m).
Rk. 2-18: 58 fm, 1 km i første m, 1 lm, vend.

Tå:
Tåen deles i 2 og hver side hækles færdig for sig.
Rk. 1: 29 fm, 1 lm, vend. (29).
Rk. 2: 1 fm, 2fmsm, 24 fm, 2fmsm, 1 lm, vend (27).
Rk. 3: 27 fm, 1 lm, vend (27).
Rk. 4: 1 fm, 2fmsm, 22 fm, 2fmsm, 1 lm, vend (25).
Rk. 5: 25 fm, 1 lm, vend (25).
Rk. 6: 1 fm, 2fmsm, 20 fm, 2fmsm, 1 lm, vend (23).
Rk. 7: 23 fm, 1 lm, vend (23).
Rk. 8-12: 1 fm, 2fmsm, 18 fm, 2fmsm, 1 lm, vend. (13 m efter rk 12).
Rk. 13: 1 fm 2fmsm 2 gange, 4 fm, 2fmsm 2 gange, 1 lm, vend (9).
Rk. 14: 1 fm, 2fmsm 4 gange (5).
Luk af.
Hækl anden halvdel af tåen på samme måde.

Montering:
Sy midt bag på benet sammen.
Sy de to tå-dele sammen.
Start midt bag og hækle 1 række fm i kontrast farve i overkanten. Hækl 25 lm, 1 km i første m. Luk af og hæft ender.

WHAT I LOVE: Jule-hæklerier.

04.11.2013

Æblet falder ikke langt fra stammen

Er der noget mere skønt end at pynte sit hjem med de små kunstværker ens barn kommer hjem med? Jeg elsker, at den lille har en dagplejemor, der forstår at finde på små kreative projekter, som Vilfred selv kan lave det meste af (selvom han kun er 21 måneder). Samtidig formår hun også at lave ting med børnene som er smukke på deres helt egen måde. Jer erkender dog at min holdning her muligvis er farvet af at jeg er moren.

De seneste par uger har Vilfred ihærdigt bidraget med Halloween pynten i vores lille hjem.

Han har svunget penslen på et par små glas med orange maling og der er kommet Peter edderkop på:


Pæn lysestage. Det er utroligt hvad et barn kan få ud af en klat ler og en voksen håndfuld bog. Nu kan vi heller ikke gå forbi en bog på jorden uden at han skal samle den op og have den med videre. Måske han har planer om flere lysestager.


Flagermus af de små hænder og spøgelses blad han selv har malet.


WHAT I LOVE. Mit lille æble.

02.11.2013

Kreative Dage 2013

Igen i år var jeg et smut forbi krea messen i Fredericia. Ih så mange fristelser man kan finde der. Det lykkedes mig dog at begrænse mig til 2 indkøb (har trods alt et krea-lager der allerede bugner). Med mig hjem kom så også et hoved helt fyldt op af ideer og en lyst til bare at komme igang.

På messen faldt jeg over de der Hama perler. Har længe haft lyst til at gå igang med perlerne igen, og er da også allerede godt igang med årets julepynt.


Der var virkeligt mange lækre garn-fristelser på messen, men i denne omgang blev det til endnu en sweater til den lille. Det er så dejligt overskueligt at strikke ting i børne-størrelse. Glæder mig til at komme igang, men skal vist lige hav afsluttet den gule sag først.


WHAT I LOVE: At der er noget der hedder krea-messe.

28.10.2013

Mere børne strik

Mit indkøbte hverdagsuld fra Tusindfryd er blevet til en lækker bluse til lillemanden. Opskriften er fra "Børnestrik på pinde 3½-4". Er ret begejstret for mønstret i den. Bedst af alt så er der ingen montering. Lige en opskrift efter mit monterings-forskrækkede hoved.
Har sat en lomme på (ideen er tyvstjålet fra "Babystrik på pinde 3½-4"). Modellen er strikket i en størrelse 2 år, men skulle måske have strikket den et par centimeter længere på arme og krop. Der går i hvert fald ikke så længe inden de små arme begynder at blive for lange. Men så er der vel bare en god anledning til at gå amok i endnu mere garn.





Jeg er da også allerede igang med de gule nøgler jeg købte hos Tusindfryd.


WHAT I LOVE: Lange bilture med god tid til strik.

19.10.2013

Strikke opskrift på trekant puden

Efter et par forspørgelser har jeg fået strikket en lille strikkeopskrift på trekant puden sammen. 


Mål: 40x40 cm.
Materialer: 8/4 bomuldsgarn. 170 m på 50 g. i 4 forskellige farver.
Vejledende pinde: jumperpind nr. 3
Strikkefasthed: ca. 26 m x 40 p glat = 10 x 10 cm.

Forstykke:
Slå 52 masker op på pind 3 i farve 1. De yderste masker er kantmasker. Strik en p ret og en p vrang. Følg herefter trekant diagrammet. Husk at sno garnerne omkring hinanden ved farveskiftene. Til slut strikkes en p i farve 4. Luk af på næste pind. Strik en bane til men i spejlvendt mønster.
Bagstykke:
Slå 102 masker op på pind 3. strik glat til stykket måler 40,5 cm i længden. Luk af.
Montering:
Sy de to forstykker sammen med heksesting. Sy forstykke og bagstykke sammen i siderne med heksesting. Læg for og bagstykke vrang mod vrang og sy toppen pænt sammen. Sy lynlås i bunden.


Opskriften er ikke afprøvet, så skriv gerne hvis du opdager en fejl. Eller hvis du strikker puden.

WHAT I LOVE: Strikkede trekanter.

15.10.2013

Blogtræf 05-10-2013

For et par weekender siden deltog jeg i mit første krea blogtræf, arrangeret af Rikke og Jonna. Det indeholdte selvfølgelig alt hvad et godt blogtæf bør: Fantastiske kreative kvinder (som heller ikke kan finde ud at side stille uden at have noget i hænderne), garn, stof, sugerør, papir, pakkeleg, sponsorgaver og ikke mindst rigelige mængder af lækker mad.

Pakkerne var selvfølgelig smukt pakket ind.


Efter pakkelegen er jeg blevet den lykkelige ejer af hakket pandebånd og halsrør fra Pescno.


Sponsorgaver var der også i massevis. Er virkeligt begejstret for disse lysestager fra Iittala.


Fint A-print fra by Hornung.


Lille bog om små tasker fra Stof og stuff.


Desuden gik jeg også hjem med strygemærker fra XoEinDing og kort fra Flottenheimer Tryk.

Min tid på blogtræffet gik med lidt strik, hyggesnak og så var der gang i overlockeren (resultatet kommer senere).

WHAT I LOVE: krea gaver.

09.10.2013

Pinterest

Egentligt skulle dette indlæg have handlet om det blogtræf jeg var til i weekenden. Men kablet til kameraet har valgt at dele sig.

Istedet kommer det nu til at handle lidt om Pinterest. Den seneste tid har jeg brugt en hel del tid derinde. ELSKER det seriøst! Der er bare uendeligt meget godt at finde derinde. Det stopper aldrig. Det er så fedt!


mine boards ses det vist hurtigt at jeg mest bruger Pinterest som en kreativ inspiration. Men man kan jo finde ALT derinde. Bruger det mest ved at pinne ting andre allerede har pinnet, men skal vist til at være bedre til at få pinnet alt det guld jeg ellers finder på det der internet.

Nogen der kender nogle gode boards man bare skal følge?

WHAT I LOVE: Virtuelle opslagstavler.

28.09.2013

Mmmm nyt garn

Puh, den sidste tid har der ikke været meget overskud og energi till krea projekter. Plejer ellers at være min måde at koble af på. Desværre har jeg ikke rigtigt haft nogle projekter til at ligge, som ikke lige krævede at man skulle tænke sig lidt om eller tage stilling til en helt masse. Så derfor er der nu istedet investeret i nyt uldgarn til et par trøjer til den lille, på trods af at der ligger et bjerg af garn i mit krea-rum. Der er bare intet der passer til de opskrifter jeg har liggende (eller også orker jeg ikke lige at grave det frem), og energien er som sagt ikke til selv at opfinde noget. Men nu skulle det bare være lige ud af landevejen herfra. Nogle gange er det altså bare rart at kunne slå hjernen helt fra og bare strikke derud af.
Garnet er købt hos Tusindfryd Cph. Er totalt meget fan af at webshoppe i de der små private webshops. Elsker så meget når man lige får en lille håndskrevet hilsen med sit indkøb. 


Fik oven i købet en ekstra nøgle i koral farve med. Dobbelt bonus, ja tak! Skal helt sikkert nok få noget godt ud af det ekstra nøgle. Så fin farve altså!


WHAT I LOVE. Overraskelser!

12.09.2013

Fødselsdagdsflag

Når en god veninde fylder år, så skal det fejres med flag. Så det er godt Karen Klarbæk har en hækleopskrift på flag. Efter billederne har jeg presset flagene med et strygejern så de er blevet fine flade.



WHAT I LOVE. Hjemmehæklede gaver.

10.09.2013

Ingerslev lopper

Forrige weekend var jeg på loppejagt. Uh der er mange fine ting at finde på Ingerslev marked i Aarhus. Var også lige et smut fordi et mini blogger-marked, og jeg kan jo ikke gå tomhændet hjem fra hele to markeder.

Hvis jeg havde haft en pige skulle det her sengetæppe helt klart pynte på hendes seng. Nu pryder det istedet gæstesengen på kontoret.


De sidste par måneder har jeg ledt efter et par af de der fede teaktræs hylder. I juli fandt jeg så den første hylde. På markedet var jeg heldig at finde endnu en i samme længde, dog en tand bredere. Glæder mig til at få dem op at hænge.


Tidligere var jeg blevet inviteret til en fødselsdag, men havde kun fået et enkelt ønske: en cool eller retro-agtig kaffefilter holder. Hvor finder man det andre steder end på et marked? Endte med at have ret svært ved at give mit fund fra mig. Syntes den er så fin. Der blev heldigvis taget godt imod den, og den har helt sikkert fået et godt hjem.


På blogger markedet var der mange fine ting, men også mange andre med god smag, så nåede at se et par gode sager smutte for næsen af mig. Dog fik jeg et par fine tallerkener med hjem og lidt mere kluns til min superdreng.



Fandt også den fineste broderede pude på Ingerslev. Elsker farven og mønstret. Men jeg tænker at jeg måske selv skal kaste mig ud i at brodere sådan en sag... Jeg har jo ikke hobbyer og projekter nok i forvejen som ligger og venter. Eller et nyt fuldtidsjob der p.t. tager det meste af min tid og energi.


WHAT I LOVE: At finde fine loppe-gaver.

28.08.2013

Hæklede radiatorfodsvarmere

For et godt stykke tid siden fik jeg en sjov forespørgsel på 3 hæklede radiatorfodsvarmere. Så ud fra et par billeder og nogle mål kastede jeg mig ud i at hækle dem. Fødderne kan ikke tages af, så de er hæklet frem og tilbage, og med en knappelukning bagpå.
Modtagerne er ret glade for cykling, så derfor er farvene valgt efter VM-regnbue striberne.
Er virkeligt sjovt med sådan et projekt. Man får helt lyst til at indhylde alting i hækling.

Før:

Efter:








WHAT I LOVE: Skæve projekter