Rombe projektet går noget mere strygende end jeg havde regnet med det ville gøre inden jeg startede. På nuværende tidspunkt holder jeg pause med at hækle romber, da der jo skal bruges nogle halve romber også, og er lidt usikker på hvor mange. Til gengæld har jeg fået hæftet et helt hav af ender og de første tre romber er blevet syet sammen. Vejret er nu også lige blevet helt perfekt til at side og sy et stort varmt uldtæppe sammen.
Update: Se det endelige resultat her.
Igår gik turen til Aarhus hvor jeg rent tilfældigt lige faldt over det rigtige garn til neon kanten på tæppet. Jeg skulle bare ind i Garnlageret og købe lidt strømpegarn til at sy tæppet sammen med, og så lå det bare lige der uden for døren. Haps haps.
Turen gik også forbi Stof og stuff hvor jeg købte et par meter af det fine fine jersey ko stof. Har allerede et par planer med det... Lige overfor ligger Børnenes Magasin og her havde de det fineste voksdug med bambier og små nisser. Har planer om flere hagesmække. Ikke fordi vi egentligt mangler, bare fordi jeg ikke kan stå for det og hele tiden har lyst til at kigge på det.
WHAT I LOVE: At have fået en rigtigt god undskyldning for at købe af alt det fine børnestof der findes derude.