22.10.2012

Nyt gammelt i køkkenet

Efter 6 år er jeg ved at være lidt træt af at se på vores tallerkener. Derfor er løsningen blevet at købe nyt gammelt i genbrug (så bliver det heller ikke så dyrt at skifte det hele ud). Planen er p.t. at holde det nye gamle service i blå nuancer, men ellers satser jeg på at der ikke skal være to der er ens. Så går der måske lidt længere tid inden jeg bliver træt af vores nye gamle stel :)

Stellet der indtil nu har boet i vores køkkenskuffe.

Er simpelthen så begejstret for pigen på kage tallerkenen!
Når nu jeg alligevel var i genneren kunne jeg jo lige tjekke hvad de ellers havde, så det blev til et fint stort stykke jersey (tænker bluse/kjole til mig selv) og et småblomstret vattæppe.



Og så har jeg kastet mig over det næste strikke projekt: en elefanthue til den bette. Har ledt med lys og lygte efter en opskrift jeg kunne lide, men har ikke rigtigt fundet noget jeg er 100 % tilfreds med endnu. Kan være jeg selv skal forsøge mig med noget senere. Men indtil da fandt jeg i gemmerne denne gamle opskrift som jeg forsøger mig med. Garnet ved jeg ikke helt hvad er. Var noget jeg havde på lager og bandarolen mangler.


Der kan også oplyses at mit E har overlevet turen med Post Danmark og kan nu ses sammen med nogle af de andre fine bogstaver hos Tina Dalbøge.

Håber du har en skøn uge i vente.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar