16.05.2013

Striber eller trekanter?

Så er der indkøbt nyt bomuldsgarn fra Søstrene Grene:



Jeg faldt nemlig over en smuk strikket pude i Magasin. Den var desværre lidt dyr, men så er det jo godt at man selv kan strikke. Planen er at mit strikkede pudebetræk skal måle 50 * 50 cm. 
Puden fra Magasin så sådan ud, dog var farverne mere i stil med det garn jeg har indkøbt.


Men, men, men... Igår faldt jeg så over en ny skøn blog: En lille anelse (tænk at der bliver ved med at være uendeligt meget guld at hente i blogland). Ane har også strikket en fin pude. En pude med trekanter. Og jeg er virkeligt også glad for trekanter. Så nu står jeg lidt i dilemmaet... Skal min pude være stribet eller have trekants-mønster? Striber er jo uden tvivl det nemmeste, og så kan jeg jo hurtigt blive færdig med min nye pude så den kan pynte i min sofa. Men trekanter er bare så fint, til gengæld er det også lidt mere kompliceret. Så skal jeg til det der med at strikke med to farver igen som jo ikke lige er min stærke side. Men så vil jeg jo så også få en del øvelse i det mønsterstrik. Tænke, tænke, tænke... Umiddelbart tror jeg at jeg vil starte med at strikke en prøve med trekanter og så tage en beslutning derefter.

WHAT I LOVE: At blive inspireret i blogland (på trods af de dilemmaer det bringer med sig).

2 kommentarer:

  1. Jeg tror trekanterne gør sig bedst på en 40x60 pude og striberne på en 50x50, så hvis du vil lave en 50x50 ville jeg helt sikkert vælge striberne :) til gengæld synes jeg at puden med trekanterne er FANTASTISK og det er faktisk det projekt jeg har valgt skal være mit første med to farver :) håber min strikkeguru kan lære mig det ;)

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm, det kan du måske have ret i. Har også overvejer at lave trekanterne ligebenet (er det ikke det det hedder?) skal vist lige sysle lidt med det.
      Hvem er din strikkeguru?

      Slet